Gå til indhold
Direkte fra Fuel Proof-fabrikkenPris på alle modellerLevering i hele Danmark
Ring 93 39 44 77
Valg af tank · Opdateret 11. november 2026

Fuelcube eller Fuelstore – hvilken dieseltank passer til dig?

Vælg Fuelcube (250–900 liter) hvis tanken skal løftes og flyttes ofte, gerne fuld. Vælg Fuelstore (500–4.500 liter) hvis tanken skal stå fast på gården, værkstedet eller byggepladsen, og du vil have et aflåseligt skab til pumpe og slange. Begge er dobbeltvæggede ståltanke med 110 % opsamling.

Den korte forskel

  • Fuelcube: kubeformet, 250, 500 eller 900 liter, stabelbar, løfteøjer og gaffellommer, kan løftes fuld. Låg på toppen.
  • Fuelstore: liggende og cylindrisk, 500 til 4.500 liter, galvaniseret ramme med gaffellommer, aflåseligt skab i enden til pumpe og slange. Findes med AdBlue-kammer og trepunktsophæng.

Begge er bygget af Fuel Proof i Storbritannien med indre og ydre tank i stål.

Når Fuelcube er bedst

Fuelcube er lavet til at flytte brændstoffet hen til maskinen. Den passer på byggepladser hvor generatorer, lysmaster og små maskiner står spredt, og i landbruget når tanken skal ud med traktor eller gummiged. Fordi kuberne kan stables, fylder flere tanke lidt på pladsen eller på ladet.

Tanken på 900 liter ligger lige under 1.000 liter, som er et vigtigt skel i ADR-reglerne når tanken køres på vej med diesel i.

Når Fuelstore er bedst

Fuelstore er en fast dieseltank. Den cylindriske form holder vand ude, og skabet i enden gør at pumpe, slange og pistol står beskyttet og låst. Den er det almindelige valg som hovedtank på en gård eller et værksted og som dagtank til generatorer – tilslutninger til tilførsel og retur er standard.

Har du brug for AdBlue, findes Fuelstore med eget kammer i rustfrit stål. Skal tanken flyttes med traktor, findes den med trepunktsophæng i 500, 1.000 og 1.500 liter.

Pumpe

Begge leveres uden pumpe medmindre sættet står i navnet. Fuelcube bruger FC-sættene, og Fuelstore bruger FS-sættene. Begge serier har håndpumpe, 12 V og 230 V, med eller uden flowmåler.

Spørgsmål og svar

Er Fuelcube og Fuelstore lige godt beskyttet mod lækage?
Ja. Begge er dobbeltvæggede med indre og ydre tank i stål og plads til 110 % af indholdet i ydertanken.
Kan Fuelstore løftes fuld ligesom Fuelcube?
Fuelstore er lavet til at blive flyttet tom med gaffeltruck eller kran. Skal tanken løftes fuld, er Fuelcube det rigtige valg.
Hvilken er billigst pr. liter?
Fuelstore giver en lavere pris pr. liter i de store størrelser. Fuelcube koster mere pr. liter, men du betaler for at den kan løftes fuld og stables.
Send forespørgsel

I tvivl om, hvad der gælder for dig?

Fortæl, hvordan tanken skal bruges, så hjælper vi dig med at vælge en model, der passer til brugen og reglerne.

93 39 44 77mail@danishmachinery.dkDanishmachinery.dk ApS · Borgmester Finks Gade 4B, 1., 6200 Aabenraa

Vi bruger kun oplysningerne til at svare dig. Se privatlivspolitik.